Pasta Kødsovs

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

20 minutter

Mæthed i forhold til kalorier

Høj

Ingredienser

5 portioner

  • 400g magert oksekød 3-7%
  • 150g filet bacon i tern (Rema 1000)
  • 2 dåser/230g cocktailpølser i lage fra Rema 1000
  • 1 pose/40g taco spice mix
  • 125g Røde Pasta Linser
  • 2 dåser hakket tomat (gerne med hvidløg)
  • 3 tsk tomatpure med top
  • 2 mellem løg
  • 4 mellem/250g gulerødder
  • 450g frossen spinat
  • 175g blomkålsris (gerne fra frost)
  • 40ml raps olie

Sådan gør du

Denne sunde pasta kødsovs er proppet med god næring. Massere af protein og grøntsager, og stadig fyldt med lækre ingredienser som bacon og cocktailpølser, så børnene elsker det 🙂
Der skal bruges en stor gryde, da det hele bliver samlet til sidst. Jeg laver ofte selv dobbeltportion, så har jeg til flere dage, og kan også fryse noget af det ned. 

  1. Hak løgene i små tern, og riv gullerødderne.
  2. Kog linsepastaen med en smule salt i ca. 15min
  3. Brun oksekødet, og krydr det med taco spice mix, salt og peber. 
  4. Tag nu oksekødet op, og svits filet bacon, gulerødder og løg i olie. Èn ting ad gangen så det bliver svitset godt.  
  5. Put nu det hele tilbage i gryden, og tilføj tomatpure, og lad de svitse af.
  6. Tilføj hakkede tomater, spinat, blomkålsris, samt en dl vand, og lad det simre til spinatklumberne er helt tøet op og varmet igennem.  
  7. Når linsepastaen er kogt al dente, hælder du vandet fra, og hælder pastaen op i kødsovsen, sammen med cocktailpølserne. 
  8. Smag det til med salt og peber, og lad det simre i 3-5min. 
  9. Pynt evt. med friske basilikumblade og friskkværnet peber på toppen.
Copyright Schandorffitness.dk

Få mine lækre opskrifter

De er ideelle til vægttab & toning, har en fantastisk næringsfordeling og så er de også et hit hos børnefamilierne 😋

Helt GRATIS!