Boller i Karry alá Schandorf

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedningstid

30 minutter

Mæthed i forhold til kalorier

Mellem

Ingredienser

5 portioner

Bollerne:
– 500g 8-12% hakket svinekød
– 20g havregryn
– 1 mellem størrelse løg
– 1 spsk. tandori krydderi (santa maria)
– Salt & peber
– ½ dl vand
– 1 hønsebullionterning

Sovsen:
– 100g kartofler
– 250g gulerødder
– 2 mellem størrelse løg
– 5 tsk karry
– 400ml/1 dåse Dragon Blue Coconut Milk light   
– 1 hønsebullionterning
– Salt & peber

Ris og tilbehør:
– 700g blomkålsris (gerne frosne)
– 150g basmati ris
– 500g grønne bønner, haricots verts

 

Sådan gør du

1. Hak løget fint, og lav en fars af svinekød, havregryn, krydderi og ½ dl vand. 
2. Form farsen til små boller, og sæt en gryde med rigelig vand og 1 bullion terning i kog.
3. Læg forsigtigt bollerne ned. De fiskes op når de flyder til overkanten og er hårde ved let pres. 
4. Sæt basmati risene over til kogning med lidt salt. 
5. Skræl gulerødder, løg og kartofler, og skær dem i mindre stykker. 
6. Svits karry af i 1 spsk. olie
7. Tilføj kartofler, gullerødder og løg. Vend det i karryen, og tilsæt nu vand, så det kun liiige dækker, samt 1 bullionterning. 
8. Når det er kogt, og grøntsagerne er bløde, skal det hele blendes med en gaffel eller en stavblender. 
9. Tilføj coconut Milk.
10. Kog sovsen op, og smag til med salt og peber, og evt. extra karry. 
11. Tilføj nu kødbollerne til saucen, og lad det simre ved lav varme. 
12. Steg blomkålsrisene på en pande, med 2 dl vand, ved mellem-høj varme, så vandet fordamper, og tilsæt salt og peber. 
13. Sæt bønnerne til at koge, sammen med en smule salt. 
14. Når blomkålsrisene er varmet op, tilføjer du risene, mixer det sammen, og smager til med salt og peber. 
15. Server nu ris med sovs og kødboller ovenpå, og de grønne bønner på siden.

 

Kan du ikke finde Dragon Blue Coconut Milk light, så kan du bruge 1/2 almindelig (ikke light) + 1/2 dåse vand.

Næringsindhold per portion: 
Ca. 500Kcal 
Ca.  32g protein

Copyright Schandorffitness.dk

Få mine lækre opskrifter

De er ideelle til vægttab & toning, har en fantastisk næringsfordeling og så er de også et hit hos børnefamilierne 😋

Helt GRATIS!